Overrask dit barn med et trommesæt i gave

Uanset om det er jul, fødselsdag eller konfirmation – så står du sikkert igen med dilemmaet om, hvad du skal give dit barn i gave. Men har du nogensinde overvejet at overraske dit barn med et
instrument – ja måske sågar et trommesæt?

Et trommesæt er et rigtig godt instrument for børn, da det giver et bredt udvalg af muligheder for at eksperimentere med mange forskellige musikgenre. Derudover er trommerne både nemme og
sjove at gå til og fungerer rigtig godt i fx bands.

Sådan vælger du det rigtige trommesæt

Men hvordan vælger du egentlig det rigtige trommesæt? Hvis du ikke selv spiller trommer, kan det være en udfordring at hitte rundt i det store udvalg, der er tilgængeligt på markedet.

Her er en liste over, hvad du skal være opmærksom på inden dit køb:

  • Aldersgruppe – du kan købe trommesæt til børn i flere forskellige aldersgrupper, så størrelsen er tilpasset dit barn.
  • Behov og budget – hvis dit barn aldrig har prøvet at spille trommer før, er der ingen grund til at bruge en formue på et dyrt og avanceret trommesæt. Start derimod i det små for at se, om trommer er noget, der kan fange dit barns interesse. Du kan altid opgradere senere.
  • Akustisk eller elektronisk – helt overordnet set deles trommesæt op i disse to kategorier. Den akustiske anbefales til dig, der bor i hus, og som ønsker en god, original lyd. Den elektroniske er mere praktisk at have med at gøre – til gengæld er den også mere lyddæmpet.

Derfor er musik gavnlig for dit barns udvikling

Musik og instrumenter er så meget mere end bare sjov og ballade for de små poder. Faktisk er der flere studier, der viser, at musikken spiller en vigtig rolle for dit barns udvikling. Musikken er
nemlig med til at styrke dit barns sociale kompetencer, det øger evnen til at lære nye sprog og er desuden med til at skabe de perfekte rammer for et hyggeligt samvær på tværs af generationer.
Der er derfor masser af gode fordele ved at introducere dit barn til et instrument.

Post Author: Bella Mason